Lisbeth Torp Ernst
Formand
Jeg er årgang ‘66, og er vokset op med stoftryk, lilla bleer og hønsestrik i samfundet.
Min mormor lærte mig at strikke og hækle, da jeg var omkring 10 år, for man sad ikke med unyttige hænder hos hende. Min farmor støttede mig i et af mine første større projekter: En struktur kabelstrikket sweater, hvorfor dog starte med en karklud?
Jeg har stadig sweateren, og min datter på 24 synes, den er SÅ smart. En klassiker går aldrig af mode.
Jeg strikker, fordi jeg ikke kan lade vær’. Det giver mig ro og fokus i processen og stolthed og glæde ved produktet. Jeg nyder fællesskabet, som glæden ved garn og håndarbejde skaber, for der er altid noget at snakke om med en strikker!
Jeg er en ægte garnpusher, og jeg har MEGET garn på hylderne og i skufferne. Jeg har projekter til enhver lejlighed, typisk 3-4 i proces, 2 i skammekrogen og mindst 4 projekter klar i drømmeskyen, så jeg går aldrig ned på hverken ideer eller garn.
Jeg nyder at lære nye teknikker, og kan miste interessen, når det svære bliver let.
Ærme nr. 2 kan være en udfordring for min tålmodighed, og det er først indenfor det sidste år, jeg har overgivet mig til at lave strikkeprøver.
Anne Kjærgaard Paulsen
Næstformand
Håndarbejde har altid været en del af mit liv. Min far var skrædder og min farmor og mormor lavede altid håndarbejde. Min mormor har også lært mig at strikke - jeg tror jeg var 5 år - og min mormor havde en engels tålmodighed. Da jeg var ung strikkede jeg hønsestrik og af pladegarn - den helt store dille dengang.
I de seneste 10-15 år er jeg for alvor begyndt at strikke og hækle igen - meget. Jeg har haft en strikkeklub i over 10 år, hvor vi har inspireret hinanden både med strik, men også personligt. Jeg elsker at være en del af et strikkefællesskab, hvor snakken flyder frit, mens man strikker.
Jeg er ikke god til at følge en opskrift slavisk og laver ofte om efter mit eget hoved. Det bedste er selv at finde på, og bruge det garn, jeg har til rådighed.
Strikning giver mig ro til at tankerne kan vandre frit, hovedet bliver tømt for planlægning og pligter. Jeg glæder mig over at min datter og svigerdatter også er blevet bidt af at strikke, jeg tror, det er sundt i en travl hverdag.
Jeg nyder at prøve noget nyt, og derfor er jeg også begyndt at farve mit eget garn. Det er magisk, når garnet kommer i gryden og farven bliver tilsat.
Berit Juhler Gredal
Bestyrelsesmedlem
Jeg blev som tilflytter meget begejstret for at høre om festivalen. At et så stort event kommer til at foregå lige i nærheden af, hvor min familie og jeg har slået os ned, måtte jeg bare bakke op om.
Så til et cafémøde, besluttede jeg mig for at være med helt inde i maskinrummet. Jeg glæder mig til at skabe den første af forhåbentligt mange garnfestivaller i Faaborg.
Jeg strikker selv til husbehov - dog mest til mine børn. Men ALT ved håndens arbejde fascinerer mig, og jeg har så stor respekt for den kulturarv, der er i arbejdet med garn og hele forarbejdningen fra den rå uld til færdigt garn, man så kan arbejde videre med.
Det glæder mig meget at være en del af projektet her.
Sebrina Grønlund Smiszek
Bestyrelsesmedlem
Mit strikkeeventyr startede, ligesom for rigtig mange andre, under coronanedlukningen. Jeg havde to dage forinden lige købt garn til mit første rigtige strikkeprojekt - nemlig en sweater til mig selv. Jeg havde før prøvet at strikke en vest til en baby, men syntes dengang, at det tog alt for lang tid, og opskrifterne var komplicerede at forstå. Det jeg endnu ikke havde indset var, at min strikkeglæde først ville opstå, idet jeg begyndte at strikke noget nyttigt og pænt til mig selv. Lige pludselig blev det sjovt at strikke. Jeg blev meget hurtigt optaget af at lære nye teknikker og selv prøve mig frem. Ligesom jeg har det med rigtig mange andre ting, så kan jeg godt lide at prøve mig frem - få en idé og se om det lykkedes. Og der er strik jo bare super taknemmeligt. Bliver det ikke godt i første forsøg, kan man trevle det op og prøve igen, uden man har ødelagt garnet.
Derfor laver jeg også primært alle mine opskrifter selv. Det giver mig sådan en gejst, at jeg selv har regnet ud, hvordan jeg skal gøre for lige netop at få det udtryk, som jeg søger.
Min foretrukne type strik er helt klart strukturstrik med masser af snoninger.
Når jeg går igang med et kreativt projekt, bliver jeg ofte rigtig glad, men også stolt over selv at have skabt noget. Denne glæde for håndværk vil jeg gerne være med til at sprede gennem bestyrelsesarbejdet i Knitting by the Sea. For er der en ting jeg har erfaret efter at have lært at strikke, så er det, at strik skaber fællesskaber - noget jeg gerne vil være med til at danne rammer for gennem strikkefestivalen.
Helle Rotbøl Randløv
Bestyrelsesmedlem
Mit strikke eventyr begyndte i starten af 80'erne hvor jeg købte mit første lokale uld fra gotlandsfår og strikkede en sweater i perlestrik efter eget design. Eller det var vist bare 4 firkanter jeg syede sammen, men jeg elskede den sweater og sled den op. Lige siden har forskellige strikkeprojekter været en fast følgesvend igennem mit liv, nogle bliver færdige andre bliver ikke. Det er ikke så vigtigt for mig, for det er processen der er drivkraften og jeg har altid gang i mange projekter på samme tid.
Jeg er vild med det åbne og inkluderende fællesskab som Knitting by the Sea har skabt i Faaborg og omegn, og jeg vil fra min post i bestyrelsen gøre alt hvad jeg kan for at det fællesskab fortsat er i centrum for foreningens aktiviteter.
Heidi Skov
- med garn og fællesskab i hjertet og grin i ærmet
Bestyrelsesmedlem
Hej! Jeg hedder Heidi Skov, og jeg er lige valgt ind i bestyrelsen i Knitting by the Sea. Hvis jeg virker bekendt, er det måske fordi, jeg tidligere har siddet med om bordet – indtil hverdagen tog en omgang stoledans med mig (Tak til jobskifte og voksenlivet).
Nu er jeg landet igen – og klar til at tage fat. Knitting by the Sea er meget mere end garn og strikketøj for mig. Det er grin, garn, kaffe (et glas rosé går også an) og mennesker, der vil hinanden det godt! Det er et fællesskab, jeg er vild med – og gerne vil være med til at styrke og udvikle.
Jeg brænder især for:
At bygge bro både mellem mennesker, men også mellem forening og bylivet
At skabe plads til forskellighed og mangfoldighed
At huske, at være med på lidt sjove og skøre idéer
For mig er håndarbejde et fristed: Ro i hovedet, venskab, varme og nærvær midt i hamsterhjulet. Jeg håber, vi ses i ”Faabs” til et par masker og samvær i fællesskabets tegn. ”Ohøj” Jeg melder klar forude med udsigt til garn, idéer, kaffekrus og ”Knitting by the Sea”-samvær i kalenderen.
Solskinshilsner
Heidi
PS: Jeg strikker helst på pind 5 og opefter. Bare fordi... det er fungerer bedst for mig!
Ulla Spangsberg
Bestyrelsesmedlem
Jeg hedder Ulla Spangsberg, og jeg er netop valgt ind i bestyrelsen for Knitting by the Sea.
Jeg flyttede i foråret 2024 fra Sorø til Dyreborg, og jeg er faldet pladask for den skønne natur, havet, øerne og de dejlige mennesker her på Sydfyn. Jeg kastede mig straks efter indflytning ind i fællesskabet i Knitting by the Sea som deltager i forskellige events og frivillig på Garnfestivalen - og sikken et fantastisk fællesskab, det er!
Jeg har strikket siden jeg var ganske lille: Min mor lærte mig først at hækle, men fra jeg første gang fik strikkepindene i hænderne, har jeg sjældent sluppet dem ret længe af gangen.
Jeg er vild med garn i alle former for naturmaterialer. Jeg er netop, sammen med 2 andre kvinder og Øhavsmuseet blevet ejer af en lille fåreflok, og jeg synes det er spændende at være med fra pasning af fåret over klipning til bearbejdning af ulden (vidste I for øvrigt, at ulden bliver finere og finere, jo mere fåret bliver kysset?)
Jeg er i en stejl læringskurve med hjælp fra flere dygtige kvinder, og jeg karter, filter og spinder på rok og håndtene så ulden flyver mig om ørerne og mit hjem dufter af får!
Jeg elsker samværet om håndværket. At lære nyt og lære fra mig. At grine og tale sammen, få nye ideer og være med til at skabe traditioner, og jeg glæder mig til at møde jer alle sammen i Knitting by the Sea!