PROGRAM 2024

PROGRAM 2024

Køb billetter til Events, Workshops og Talks

Bemærk at der også kan være udgifter til materialer på en række workshops. Materialeudgifter afregnes med underviseren!

Det vil sige at materialeudgifter ikke er inkluderet i prisen.

På nogle workshops skal du selv medbringe materialer og redskaber.


Der er desuden forskellige arbejdende værksteder og talks, som du kan deltage gratis i med din partoutbillet.

  • Beskrivelse af Events, Talks og Workshops

    FREDAG

    OPLEV PLANTEFARVNING MED HESSELSTRIK - PÅ BJØRNØ

    UDSOLGT

    HANNE KÆR PEDERSEN

    HESSELSTRIK


    WORKSHOP PLANTEFARVNING

    Dato: Fredag d. 26. april

    Tid: 13.30  16.50

    Sted: Bjørnø, mødested: v. færgen til Bjørnø

    Færgen sejler kl. 13.10

    Pris: 300 kr + materialeudgifter

    Antal deltagere: Max 10


    Tag færgen til Bjørnø og oplev det rolige øliv og magien i plantefarvning.  Kom hjem fyldt op med god energi og med et par plantefarvede sokker samt garn og opskrift til to tørklæder: Engblomme og Tusindfryd.


    Hanne forbereder garnet til at farve på inden workshoppen, så du kan begynde at farve efter en kort introduktion. Magien er duftene, farverne, samværet og det forunderlige i at skabe noget smukt og nyttigt, mens vi er tæt på naturen.


    Materialeudgifter: 325 kr


    Du får
    50 g silkemohair (70% Kid Mohair 30% Silk, RMS certificeret), 420 m
    100 g fynsk uld (Wensleydale eller Leicester), 400 m
    20 g merino św, 80 m
    1 par maskinstrikkede uldsokker (75% ny uld 25% nylon)
    Opskrift af Hesselstrik på Engblomme (tørklæde)
    Opskrift af Hesselstrik på Tusindfryd (tørklæde)


    Medbring en pose / spand til at have dit nyfarvede garn med hjem i. Vær opmærksom på, at vi står op meget af tiden, så hav gode sko på.

    Om Hesselstrik:

    Hesselstrik er en kvindeejet virksomhed i Nyborg, der plantefarver garn, udvikler strikkeopskrifter og underviser.


    Deltagerantal: Max 10 personer

    TERN TERN TERN   

    STINE HOELGAARD JOHANSEN


    WORKSHOP STRIK

    Dato: Fredag d. 26. april

    Tid:14.00 - 16.30

    Sted:Byskolen/Mødelokale

    Grønnegade 44

    Pris: 300 kr

    Antal deltagere: Max 15


    Kom til en spændende og farverig workshop, hvor Stine Hoelgaard Johansen vil vise dig forskellige måder at få tern på dit strik på.
    Ud fra 2 forskellige prøver, som du har strikket i forvejen og har med til workshoppen, viser hun dig, hvordan man væver og hækler flotte tern på de strikkede prøver.


    Det er en workshop, hvor der leges med garn og farver, og hvor du helt sikkert bliver overrasket over, hvordan dit strik kan ændre udtryk fra almindelig retstrik i klare defineret striber til det lækreste ternede tekstil.

     

    NB! For at vi kan nå det hele, skal du være opmærksom på, at du får lektier for. Der skal strikkes 2 prøver inden workshoppen. 



    PRØVE 1

    Den første prøve, du skal have strikket færdig til workshoppen, skal strikkes i ret i striber.
    Brug gerne rester, og bland evt. kvaliteterne, bare de har samme tykkelse og dermed strikkefasthed.
    Strikken må ikke blive løs.
    Brug mindst 3 farver, gerne flere.
    Herover kan du se et eksempel på mit stribeforløb (4 farver).
    Hvor stor en prøven du strikker, bestemmer du selv, du skal dog mindst slå 25 masker op.
    Herfra kan du ellers selv bestemme, om du vil slå 30, 40 eller endnu flere masker op.
    Du kan f.eks slå så mange masker op, at din prøve ender med at passe til forsiden af en pude i bredden 40 x 40, og efterfølgende tilføje et stykke stof til bagsiden.
    Eller du kan slå x antal masker op i bredden og strikke så langt at dit arbejde kan foldes og passer på størrelse med en kosmetikpung. Hvor mange masker kommer an på tykkelsen af det garn, du har valgt. Når du har slået op, skifter du farve i samme side af arbejdet. Bredden på striberne bestemmer du selv.

    Strik lige op til firkanten er lige så høj som den er bred, eller evt. højere, hvis du strikker til en kosmetikpung, og lukker herefter alle masker lige af.
    Du skal sørge for, at der er garn til overs til de lodrette striber.
    Det ekstra garn tager du med til workshoppen + evt. ekstra garn i andre farver, også garn i farver du ikke lige umiddelbart synes passer til din prøve.
    Det er nemlig næste helt magisk det der sker når man tilføjer de lodrette striber og farverne ”væves” ind i mellem hinanden.

    

    PRØVE 2

    Den anden prøve, du skal have strikket færdig til workshoppen, skal strikkes i glat med udvalgte masker i vrang.
    Jeg bestemmer maskeantallet, og hvor vrangmaskerne skal placeres på prøven.
    Du bestemmer, hvornår du skifter farve, og hvor brede din striber skal være.
    Slå 25 m op med det garn og den farve, du har valgt.
    Opslagningen = 1. pind og prøvens retsiden, så den første pind du strikker er en vrangside pind, hvor de lodrette linjer ”lægges” ind. Vrangsiden: Strik 3 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, 5 vr, 1 r, 3 vr, 1 r, 1 vr, 1 r, 3 vr, 1 r og 3 vr.
    Retsiden: Strik 3 r, 1 vr, 3 r, 1 vr, 1 r, 1 vr, 3 r, 1 vr, 5 r, 1 vr, 1 r, 1 vr og 3 r.
    Gentag disse 2 p, og skift farve undervejs som ønsket, til du har en kvadratisk prøve.
    Luk alle m af.
    Du skal sørge for, at der er garn til overs til de lodrette striber.
    Det ekstra garn + en hæklenål i samme tykkelse som strikkepindene eller et halvt nummer større, tager du med til workshoppen.


    

    KØB BILLET

    STRØMPESTRIK  - DEM MED TREKANTEN, EN LUKSUSSTRØMPE

    JYTTE PALLISGAARD UDSOLGT


    WORKSHOP STRIK

    Dato: Fredag d. 26. april

    Tid: 13.30 - 16.30

    Sted: Byskolen/køkken

    Grønnegade 44

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: 12


    På workshoppen skal I strikke hælen på en mini strømpe, og hvis I kan nå det, en tå også på en mini strømpe.

    I afprøver:

    • En sikker metode til at undgå huller, når man strikker masker op langs hælflappen
    • Nye vendemasker
    • En trekantet hæl


    • Derudover - for de erfarne: 
      Tyrkisk opslagning samt højre- og venstre udtagning


    Strømpen bliver strikket med teknikken Magic-loop

    Medbring strømpegarn og rundpinde størrelse 2½ mm 80 cm lang

    ÅBNING KATRINE MUFF

    Fællessang for voksne


    EVENT

    Dato: Fredag d. 26. april

    Tid: 18.30 - 20.00

    Sted: Helios Biograf og Kulturhus

    Pris: 150 kr

    Dørene åbnes kl. 18.00


    Kom og vær med, når vi i fællesskab sætter sejl for den dejligste weekend i garnets tegn.

    Medbring gerne strikketøj,- men vær klar til at synge!


    Når vi synger sammen bliver vi forbundet med hinanden. Det mærker vi, når vi som publikum skråler med på sange, vi elsker, foran de store scener.

    Katrine Muff inviterer til fællessang med hele den danske sangskat i hånden. Vi skal synge sammen og blive klogere på, hvorfor sangene rammer os lige i hjertet og bliver siddende der.

    Katrine har som TV og radiovært stået i front på et hav af programmer medmusikformidling som omdrejningspunktet. “Fællessang”, “Sangbogen-med Muff og Hammer”, “DRs Juleshow” og mange flere. Hun har hele 5 sange med i Højskolesangbogen.

    Blandt andet “Fortabt er jeg stadig” som hun har skrevet med Stine Pilgaard. De modtog sammen “Den folkelige sangs pris” i 2021 for deres samarbejde på albummet “De korte sætningers land”. Senest har hun skrevet bogen ”Sangbog til børn og deres voksne” og udkom i 2022 med albummet “Sange til børn og deres voksne.”


    Katrines energi smitter og alle kan være med! Det handler nemlig ikke om, hvordan det lyder, det handler om, hvordan det føles.



    KØB BILLET HØR KATRINE

    LØRDAG

    ROSE SVANE

    HÆKLING SOM COPING STRATEGI

    TALK

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 10.30 - 11.30

    Sted: Helios Biograf & Kulturcenter

    Banegårdspladsen 7

    Pris: 120 kr


    Foredraget handler om Rose Svanes vej ind i en karriere, der startede som en hobby. Hvilke meditative effekter håndarbejde har, og hvordan det især virker fantastisk for ungdommen som en coping strategi i en travl hverdag med meget pres. Rose Svane vil også fortælle om sine designprocesser, og hvad der inspirerer hende.


    Om Rose Svane

    Med sine blot 24 år er den danske hækledesigner og forfatter, Rose Svane, allerede et stort navn inden for det kreative håndarbejde. I maj 2022 udgav hun sin første bog, Rose Svanes hæklerier, og siden da har karrieren taget fart.
    Rose redefinerer hæklekunsten og gør det til mere
    end bare et håndværk – for hende er det en meditativ oase, hvor kreativitet og ro forenes. Med en forankret tro på kreativitetens meditative kræfter skaber Roses arbejde ikke kun fantastiske hæklede modeller, men fremmer også en langt mere bæredygtig og miljøvenlig tilgang til mode.

    

    KØB BILLET

    CRAFT PSYKOLOGI OG BRODERI

    STIKVÆRK V/ DITTE FROST


    WORKSHOP BRODERI

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 9.30 - 12.30

    Sted: Faaborg Museum

    Grønnegade 75

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: Max 12


    Vi ved det jo godt; hvordan håndarbejdet giver ro og skaber fokus. Kom og vær med, når Ditte Frost forklarer sammenhæng mellem broderi, og hvordan craft-aktiviteter fremmer vores sundhed og understøtter og øger vores psykologiske trivsel.


    Ditte vil fortælle en del om forskningen og erfaringerne omkring craft som sundhedsfremmende element, og så skal vi lave nogle forskellige broderi-aktiviteter og mærke effekterne på egen krop.

    KØB BILLET

    COASTERS BY THE SEA

    PLATWERK


    WORKSHOP BRODERI

    Lørdag d. 27. april

    Tid: 10.00 - 13.00

    Sted: Levins Kultur Center

    Vestergade 3

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: Max 15



    Smukt gammelt håndværk i nyt design,- hvem kan ikke li´ det?

    På workshoppen kommer man til at stifte bekendtskab med broderi på stramaj i form af en coaster med  den fine gamle bargegello-teknik.


    Hvem er vi?

    Platwerk er tid til fordybelse, og det har de sidste 8 år været baggrund for et håndarbejdeprojekt, hvor vi udvikler broderikits.
    Vi er to kvinder, der i mange år har drømt om at starte en forretning,
    hvor vi kombinerer vores fælles passion for håndarbejde med interessen for at formidle og forny de gamle teknikker i moderne former.

    KØB BILLET

    STRIKKETEKNIKKER DU IKKE KAN UNDVÆRE!

    HELGA JÓNA

    UDSOLGT



    WORKSHOP STRIK

    Dato:  d. 27. april

    Tid: 9.30 - 12.30

    Sted: Helios Biograf 1. Sal

    Banegårdspladsen 7

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: Max 20



    Vi vil arbejde på nogle smukke og nyttige strikketeknikker, som giver dit strikketøj endnu smukkere finish. Det kan være opslagninger, kanter mm.

    Kom og vær med, når Helga Jona deler ud af sine yndlingsteknikker med et dyk i den helt store værktøjskasse gennem et langt liv med strik og undervisning som passion.


    Medbring: 

    Lyst og lidt tykt uldgarn, gerne rester. Jeg kan anbefale f.eks ISAGERS Alpaca 3 eller Eco Soft, gerne i 2 farver. 

    Strikkepinde som passer til jeres garn. 

    Maskewire 

    Stoppenål og sakse. 

    STRIK MED PERLER, GLITTER OG EFFEKTER UDSOLGT

    HENIUS KNITWEAR METTE HENIUS


    WORKSHOP STRIK

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 9.00 - 12.00

    Sted: Byskolen Salen

    Grønnegade 44

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: Max 25


    På workshoppen strikker du forskellige strikkeprøver, fx:


    • Strik med perler med forskellige teknikker (placering af perler i dit strik med en hæklenål, placering af perler med en tråd)
    • Strik mønster med perler og glitter
    • Strik med tynde glitter følgetråde
    • Kurvefletstrik
    • Sildeben & halve sildeben (1 farve)
    • Forskellige I-Cord kanter (opslagning, afslutning)


    Der arbejdes med strikkeprøver med de forskellige teknikker - hver teknik gennemgås inden.


    Materialer:
    Mette tager forskellige materialer med (teasere) og det vil også være muligt at købe de materialer, hun selv bruger i sine designs. Kan købes før og efter workshop.

    Du bør medbringe:
    Strikkepinde 2,5 mm - 3,0 mm - 3,5 mm - 4,00 mm - 5,00 mm
    Gerne rester i glittergarn
    Gerne forskellige perler og meget gerne med hulstørrelse 0,9 mm - 1,2 mm
    Forskellige garnrester - gerne mohair. Men alt vil fungere
    Evt tynd hæklenål fx 0,75 mm


    SE METTE

    2-FARVET RIB

    STINE HOELGAARD JOHANSEN


    WORKSHOP STRIK

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 10.00 - 12.30

    Sted: Byskolen mødelokalet

    Grønnegade 44

    Pris: 300 kr

    Antal deltagere: Max 15


    Har du en masse dejlige garnrester i forskellige farver, tykkelser og kvaliteter? Aner du ikke, hvad du skal bruge dem til?
    Så kom til workshop og lær at strikke 2-farvet rib, en gammel teknik, kendt fra Fair Isle strik (flerfarvestrik).

    Stine Hoelgaard Johansen, er strikkedesigner og -formidler og har eksperimenteret en del med den simple teknik, som hun vil vise dig flere forskellige variationer over.

    Der lægges op til, at du strikker en lille pung/taske.


    Du medbringer: Forskellige rester, gerne i forskellige kvaliteter og tykkelser, da tynde tråde kan lægge sammen, og rundpinde eller strømpepinde i størrelse 5. Hvis du har flere rund- og strømpepinde omkring størrelse 5, altså 4½, 5½ og 6, så tag også gerne dem med.


    Stine medbringer: Forskellige modeller til inspiration samt et kompendie.

    KØB BILLET

    FANG EN FISK OG SKÆR DEN I STYKKER

    JYTTE BØGEDAL


    WORKSHOP BRODERI

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 9.30 - 12.00

    Sted: Byskolen Køkken

    Grønnegade 44

    Pris: 300 kr + materialeudgifter

    Antal deltagere: Max 15


    Skabelon broderi – Vi laver først en skabelon. Den bliver så brugt som udgangspunkt (vendt og drejet og som udsnit) til først en tegning og derefter et broderi.

    Det vil være en fordel, at du kender korssting.
    Der vil være udfordringer til alle, fra begynder til erfaren.

    Jeg medbringer de materialer, vi skal bruge, men har du noget brodergarn, er det en god ide at medbringe det.

    Materialeudgifter: 50 kr. som betales på kurset til Jytte


    Lidt om mig:

    Jeg hedder Jytte Bøgedal, og er bosiddende i Ry for foden af Himmelbjerget.

    Jeg har arbejdet med broderi i mange år, og glædes stadig ved at se et broderi udvikle og åbne sig på et hvidt stykke stramaj stof.

    Jeg designer broderi mønstre – gerne med et lidt skævt udtryk – og har heldigvis mange trofaste kunder der også har en hang til det underfundige og skæve. Mønstrene kan ses på min Facebook side: Bogedal, under billeder/til salg. Jeg medbringer et udvalg af mine mønstre til salg på kurset.

    Ud over at designe mønstre, kommer jeg også rundt omkring i landet og afholder kurser og workshops.

    KØB BILLET

    SOLFARVNING - farv garn med solens varme! UDSOLGT

    PLANTEFARVEREN LOTTE DENCKERT


    WORKSHOP FARVNING

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 10.00 - 12.00

    Sted: FGU Bygningen, ved Havnebadet

    Pris: 240 kr + materialeudgifter

    Antal deltagere: Max 12


    Farv dit eget unikagarn med SOLFARVNING og få dit eget solfarvningsglas med hjem.

    Skøn idé for dig, der endnu ikke helt har kastet dig ud i plantefarvningens skønne univers. Eller for dig, som har plantefarvet og ønsker at prøve SOLFARVNING.

    Du prøver her at starte op med SOLFARVNING med ALT, hvad du behøver.

    Vi skal farve på 100 gram råhvidt naturfarvet Dansk Østersøuld med blandt andet valnød, kraprod, lyng og cochenille. Du køber glas og garn og får det med hjem, så du skal blot have et solrigt sted at sætte dit solfarvningsglas, når du kommer hjem fra dagen. Du bliver guidet til at bruge en solfarvningsteknik, som er en forholdsvis ny teknik til plantefarvning af garn, så garnet får fine nuancer og effekter.

    SOLFARVEKURSET indeholder:
    1: To timers kursus med opstart af solfarvning i glas
    2: Farvemateriale (tørret valnød, kraprod, lyng og cochenille samt hvad der kan farves med fra min farvehave og fra naturen)
    3: 100 gram forbejset råhvidt dansk Østersøuld og et henkogningsglas på 2 liter, som skal tilkøbes på kurset til i alt 250,- kr. Betales ved opstart på kurset


    TUNESISK HÆKLING TIL ALLE ÅRSTIDER UDSOLGT

    Helle Kampp Mathorne, Kampp Design.


    WORKSHOP TUNESISK HÆKLING

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 9.00- 12.00

    Sted: turistkontoret, Retssalen

    Torvet 19

    Pris: 360 kr + materialeudgifter

    Antal deltagere: Max 12


    Tunesisk hækling er en kombination af strik og hækling, og henvender sig til både begyndere og let øvede.

    - Så hvis du kan strikke eller hækle, vil du opdage, at tunesisk hækling byder på uanede mængder af nye muligheder, - det er kun vores fantasi, der begrænser os.


    Vi kommer til at lege med basisteknikker, hakke rundt i mønster, indtagninger, udtagninger m.m.

    Teknikkerne som vi arbejder med, indgår også i min bog, "Tunesisk hækling til alle årstider".

     Hvis du er venstrehåndet, skal du ikke holde dig tilbage.

    Jeg underviser både fra højre og venstre.


    Materialeudgifter: 80,00 kr., der betales til Helle v kursusstart.


    Lidt om mig:
    Hele mit liv har jeg beskæftiget mig med håndarbejde.
    Jeg er uddannet håndarbejdslærer fra Hellerup Håndarbejdsseminarium, og har i forskellige regi undervist og afholdt workshops både inden for syning og garn. Derudover har jeg i en årrække lavet design, både hækle-, strikke- og tunesiske hækledesign, for Burda International Nordic (Alt om håndarbejde) til bladene Alt om Håndarbejde, Strik og Kreativ Strik.
    Senest har jeg udgivet en bog, Tunesisk hækling til alle årstider, gennem forlaget Turbine.

    LÆR AT HÆKLE HULMØNSTRE

    ROSE SVANE


    WORKSHOP HÆKLING

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 13.00 - 15.00

    Sted: Helios Biograf 1. sal

    Pris: 240 kr

    Antal deltagere: Max 30


    Lær at hækle hulmønstrer. Hulmønsterhækling er en gammel teknik som har fået en opblomstring de sidste par år. Denne teknik er særlig fordi man ved hjælp af hulmønsterdiagrammer kan skabe unikke og smukke mønstre i sit hækleri. Desuden er det en meget meditativ teknik, da man hele tiden skal tælle masker og holde styr på hvad man er nået til, og derfor ikke er plads til det store tankemylder. Det er min absolut yndlingsteknik fordi man kan skabe nogle vilde mesterværker med hulmønsterhækling.


    Tag selv hæklenål og garn med.


    KØB BILLET SE INTERVIEW MED ROSE

    PIFT DIT STRIK OP MED SMARTE KANTER, PERLER OG KNAPPER


    HENIUS KNITWEAR

    METTE HENIUS


    WORKSHOP STRIK

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 13.00 - 16.00

    Sted: Byskolen Salen

    Grønnegade 44

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: Max 25



    På workshoppen strikker du forskellige strikkeprøver, fx:


    • Strik med perler (placering af perler i dit strik med en hæklenål)
    • Forskellige I-cord kanter, og hvordan de kan anvendes i dit strik (slå op med I-cord, afslut med I-cord, tag masker op til I-Cord)
    • Kanter med kurveflet strik
    • Glitter kanter - hvordan de virker som effekt herunder strik med pailletter
    • Knapper, broderede tekster mm


    Der arbejdes med strikkeprøver med de forskellige teknikker - hver teknik gennemgås inden.


    Materialer:
    Jeg tager forskellige materialer med (teasere), og det vil også være muligt at købe de materialer, jeg selv bruger i mine designs. Kan købes før og efter workshop.

    Deltagerne bør medbringe:

    Strikkepinde 2,5 mm - 3,0 mm - 3,5 mm - 4,00 mm - 5,00 mm
    Gerne rester i glittergarn
    Gerne forskellige perler og meget gerne med hulstørrelse 0,9 mm - 1,2 mm
    Forskellige garnrester - gerne mohair. Men alt vil fungere
    Knapper 1 cm (runde, halvrunde eller flade)
    Evt tynd hæklenål fx 0,75 mm
    Uldnål

    KØB BILLET

    HÆKLING PÅ STRIK
    DEKORER PÅ DINE PLAGG

    SIDSEL J. HØIVIK (NORGE)

    UDSOLGT


    WORKSHOP HÆKLING PÅ STRIK

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 13.00 - 16.00

    Sted: Levins Kultur Center

    Vestergade 3

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: Max 18



    De aller fleste synes, de er ferdig med et nytt strikket plagg, når siste maske er felt av.
    Det gjør ikke Sidsel. For henne er det "when the fun starts"!
    Sidsel elsker å "leke" med en ferdig strikket modell og bruker enkle masker til dette.
    Dette er en inspirasjonsworkshop for å lære hvordan du kan få dine strikkede plagg se ut som "en million dollar"!
    Du vil lære å dekorere på dine plagg og lage forskjellige fine avslutninger, kanter og border.
    Du vil også lære, hvordan du kan lage rutemønstre på et stripete strikketøy og allikevel strikke med kun 1 farge av gangen.
    Alle deltagere vil i forkant bli kontaktet med info, hva de sk
    al ha med til workshopen og litt "hjemmelekser", slik at alle stiller med samme type prøvelapper.

    RELIEFHÆKLING

    HELLE KAMPP MATHORNE, KAMPP DESIGN


    WORKSHOP HÆKLING

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 13.00 - 16.00

    Sted: Turistkontoret, retssalen

    Torvet 19

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: Max 12


    Relief-hækling er en super spændende teknik, som både kan bruges til bluser, trøjer, sweatre, kanter, tasker og meget andet.
    På denne workshop kommer vi til at lege med forskellige relief mønstre. Vi arbejder ud fra mønster-diagrammer i forskellige sværhedsgrader.

    Medbring:
    Hæklenål 3,5 mm og 4 mm
    1 ngl lyst garn, som passer til ovennævnte hæklenål og er let at arbejde med.

    Underviser: Helle Kampp Mathorne, Kampp Design.
    Hele mit liv har jeg beskæftiget mig med håndarbejde.
    Jeg er uddannet håndarbejdslærer fra Hellerup Håndarbejdsseminarium, og har i forskellige regi undervist og afholdt workshops både inden for syning og garn. Derudover har jeg i en årrække lavet design, både hækle-, strikke- og tunesiske hækledesign, for Burda International Nordic (Alt om håndarbejde) til bladende Alt om Håndarbejde, Strik og Kreativ Strik.
    Senest udgivet en bog, Tunesisk hækling til alle årstider, gennem forlaget Turbine.

    KØB BILLET

    VISIBLE MENDING MED KORSSTING UDSOLGT

    STIKVÆRK DITTE FROST


    WORKSHOP BRODERI

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 13.30 - 16.30

    Sted: Faaborg Museum

    Grønnegade 75

    Pris: 360 kr + materialeudgifter

    Deltagere: Max 12


    Visible mending betyder synlig reparation, og er en smuk og meningsfuld måde, hvorpå du kan få dit slidte tøj til at holde endnu længere.
    Der findes mange teknikker til at lave visible mending, og her handler det om korssting.

    Med vandopløseligt stramaj kan man nemlig brodere korssting på tøj og tekstil.
    Man kan reparere huller, dække pletter eller bare upcycle sit tøj med fine broderier. 

    Man kan anvende vandopløseligt stramaj på både fast stof, strækstof - altså strik, så længe det ikke er for stormasket.
    Det stramaj der fås på markedet nu, er ca. 5,5 sting pr. cm.
    Der følger en udførlig vejledning med, hvad enten man køber et kit eller bare et stykke stramaj. 


    Materialeudgifter må derfor påregnes.


    Jeg har lavet et lille begynder-kit, med et stykke vandopløseligt stramaj på 22 x 20 cm, en broderinål med spids, et lille stykke vlieseline (til at lukke huller) og en udførlig vejledning.

    Du kan vælge kittet med 3 valgfrie farver DMC Mouliné garn, eller uden garn, hvis du har rester, du skal have brugt. Kittet er uden opskrift, så du kan anvende en af mine gratis opskrifter, finde tonsvis af inspiration på fx Pinterest eller måske har du allerede selv en ide.


    Jeg har også forskellige kits med opskrift, eller du kan købe et enkelt stykke stramaj.

    FRA ANOKRESI TIL IVÆRKSÆTTERI

    MIN KREATIVE VERDEN

    JOSEFINE BJØRN KNUDSEN


    TALK

    Dato: Lørdag d. 27. april

    Tid: 16.00 - 17.00

    Sted: Helios Biograf 1. Sal

    Banegårdspladsen 7

    Pris: 120 kr

    Antal deltagere: Max 60


    Dyk ned i den bemærkelsesværdige rejse bag Min Kreative Verden, hvor grundlæggeren, Josefine, har brugt sin passion for hækling til at overvinde anoreksi og opbygge en blomstrende virksomhed. Opdag, hvordan en simpel hækle-hobby under en indlæggelse blev grundstenen for Josefines drøm om at leve af sin kreativitet. Hør om hvordan hun fik støtte og investering fra erhvervskvinderne Mia Wagner og Anne Stampe i "Løvens Hule", og om hvordan det er at være ung iværksætter og butiksejer i en udfordrende tid.



    KØB BILLET

    LANGBORDSMIDDAG I BRYGGERGÅRDEN

    AFTERKNITTING

    UDSOLGT


    EVENT

    Dato: Lørdag d. 27.april

    Tid: 18.00 - ca. 22.00

    Sted: Bryggergården

    Bryggergården 6

    Pris: 250 kr

    Antal deltagere: Max 80


    I forbindelse med Knitting By The Sea venter en hyggelig Langbordsmiddag med lækker tapas på menuen i stemningsfulde rammer i Bryggergården.


    Vi dækker op til en aften med den store tapasmenu, der blandt andet rummer et udvalg af charcuteri, lækre oste, frisk frugt, pesto, humus lidt til den søde tand og selvfølgelig godt brød - vi lover, at alle bliver mætte.


    SØNDAG

    LÆR AT DOGMESTRIKKE

    HEDESTRIK UDSOLGT

    I samarbejde med LOF


    Workshop strik

    Søndag d. 28. april

    kl. 9.30 - 12.30

    Pris 50 kr

    Rus  & Riller

    Havnegade 8


    Hedestrik vil gerne vise og formidle dogmestrik, som er en teknik hvor man strikker af ubearbejdet rå uld, uden at karte eller spinde. Det er helt naturligt, bæredygtigt og en enkel proces, som giver noget rigtig flot strik.


    På meget få trin går du fra at have ubearbejdet råuld til at have et færdigt produkt mellem hænderne. Vi strikker med uld fra vestjysk spælsau, som har meget langfibret hår, der gør det muligt at strikke uden at karte eller spinde.


    Man behøver ikke at være god til at strikke, for at komme til workshoppen, men det er godt at kunne strikke ret, vrang og slå masker op.


    I Hedestrik vil vi gerne sætte fokus på al den nordiske uld, som ligger ubrugt hen som et restprodukt ved de nordiske fårebønder. Vi vil fortælle om uld i et klimaperspektiv og om hvilket uld man kan vælge. Vi vælger dogme- og fristrik som et modsvar på den kommercielle garn- og strikkeverden.


    Hvis du vil se mere om dogmestrik, kan du finde os på Instagram som @hedestrik.


    VANDRESTRIKKETUR

    UDSOLGT


    ANNE KOLATH JENSEN


    Dato: Søndag d. 28. april

    Tid: 9.00 - 12.00

    Sted: Øhavsmuseet

    Havnegade 3

    Pris: 100 inklusive drikkelse

    Antal deltagere: Max 30


    Tag dit vandrevenlige håndarbejde med på en ca 6 km lang vandretur i området ved Faaborg. Naturvejleder Anne fra Tur i Natur, vil guide os på en tur fra Øhavsmuseet, gennem Faaborgs gamle smukke gader, til naturområdet ved Sundsøen. Her vil vi vandre langs søen ad "Danmarks Bedste Motionsrute" og lidt op i Sundbakkerne, hvor vi kan nyde den smukke udsigt over Faaborg og Det Sydfynske Øhav.


    Vi følger ruten videre til Kaleko Vandmølle, den fra Nissebanden, hvor der vil være kaffe/rosé og strikkepause.


    Efter en hyggelig pause går vi gennem Prices Have skoven tilbage mod Sundsøen og Øhavsmuseet. Undervejs på turen vil Anne fortælle om naturen og historien der knytter sig til området. Man skal være almindelig godt gående for at deltage på turen og have tøj og fodtøj på efter vejret. På Kaleko Mølle vil det være muligt at holde pause under tag i tilfælde af dårligt vejr.

    FILT EN FLADE - LEG MED FIBRE OG FARVER

    METTE ØSTMAN


    WORKSHOP FILTNING

    Dato: Søndag d. 28. april

    Tid: 9.30 - 12.30

    Sted: Direktøren 1. sal

    Havnegade 5

    Pris: 360 kr + 125 I materialeudgifter, som betales til underviseren

    Antal deltagere: Max 12



    Nå vi filter, anvender vi uldfibre, der ikke er blevet spundet til garn. De er helt lette og utæmmede, men de kan blive til et fast og holdbart materiale, kun ved håndkraft og brug af vand og sæbe. Filtede siddehynder bliver filtet som flader, og de kan have mange farver og dekoreres på et utal af måder. De kan bruges ude og inde, for uld kan holde til det meste og varmer, uanset hvor man bruger dem.
    Instruktør: Mette Østman, filter, kunsthåndværker, unde
    rviser og forfatter. Driver Filtværket i Odense og Uurna aps, som laver filtede urner.


    KØB BILLET

    SÆT GARNLAGERET I SPIL

    FURIEDESIGN V/Bettina Balslev Sørensen

    UDSOLGT


    WORKSHOP STRIK

    Dato: 28. april

    Tid: 9.00 - 12.00

    Sted: Byskolen Salen

    Grønnegade 44

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: Max 20



    Vi skal arbejde med, hvordan man bedst muligt får overblik over sit (elskede!) garnlager og sætter det mere i spil i strikkeprojekter.

    Vi laver enkle garnmålinger, og deltagerne introduceres til helt nye begreber og enkle hjælpeværktøjer, som gør det let at sætte lageret i system, og bruge garn fra lageret i strikkeprojekter. Formålet er selvfølgelig at lagergarnet kommer mere til gavn og glæde i projekter, i stedet for at fylde på hylderne.

    Det er sund fornuft og godt for både opbevaringsplads, pengepung, miljø og sjælefred😊.

    Program:

    Sæt styr på garnlageret:
    - Introduktion til væsentlige begreber
    - Hands on opgave

    Sæt garnlageret i spil - hjælperedskaber til strikkeplanlægning:
    - Hvordan vælger man garn til en specifik opskrift?
    - Hvordan finder man opskrifter der passer til garn på lager?
    - Hvordan kan man kombinere forskellige garner?
    - Inspiration til brug af restegarn

    Lidt tips & tricks om strikkegarn

    Der udleveres en Goodiebag med kompendie og materialer, vi skal bruge på workshoppen (værdi ca. 140,-).

    DELTAGERE
    Relevant for både begyndere og erfarne strikkere, som har garn på lager, der ikke kommer i spil hver dag 😊. Om du har 2 eller 15 kg er lige meget; det handler om at blive bedre til at sætte det i spil, du har, i projekter, du kan lide.

    Medbring:
    3-5 restnøgler, gerne forskellige tykkelser/typer og gerne uden banderole.
    Målebånd, skriveredskab og saks
    Lommeregner (f.eks. på mobiltelefon)

    Om mig:

    Garnnørd og produktionsingeniør med mange års industriel tekstil erfaring.
    Jeg strikkede mig igennem uddannelserne, og har arbejdet med forskning, test, udvikling og innovation indenfor tekstiler lige siden.
    De senere år har jeg nørdet rigtig meget i garnkarakteristika og strikkeegenskaber samt genbrug og upcycling, bl.a. i iværksætter-virksomheden Furiedesign.
    Nu deler jeg ud af min viden og erfaring på helt nye måder i den spritnye og helt anderledes workshop: Sæt garnlageret i spil.

    JACQUARDSTRIK

    JYTTE PALLISGAARD


    WORKSHOP STRIK

    Dato: Søndag d. 28. april

    Tid: 9.30 - 12.30

    Sted: Byskolen/ køkken

    Grønnegade 44

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: Max 20


    Få styr på din dominans, halve hæftninger & Ladder-Back:


    Jacquardstrik - hønsestrik, flerfarvestrik, Fair Isle, islandsk mønstre - kært barn har mange navne.
    Jacquardstrik kendetegnes ved, at der strikkes mønstre i to eller flere farver.

    I denne workshop får du styr på de basale teknikker for at få et flot udtryk i flerfarvestrik.

    Jytte Pallisgaard tager dig igennem begreber som dominans og flotteringer.

    Dominans :

    Når man strikker med to farver er det ikke ligegyldigt, hvordan de to tråde holdes bag arbejdet. Alt efter hvor man holder de to tråde, fremhæves den ene farve frem for den anden.

    Ladder-Back & halve hæftninger af flotteringer

    Hvad er flotteringer? Vi skal arbejde med halve hæftninger og Ladder-Back.


    Medbring:
    Uldgarn(rester) i mange farver, meget gerne til pind 4 – ikke et most, men så bliver det hurtigt til noget – og 80 cm rundpinde, der passer til garnet.
    Papir & blyant, samt en pose med tålmodighed og smil.


    KØB BILLET

    MULTIPATENT
    STRIK MED FLERE FARVER

    LISA RENNAR PURE KNIT & PURL

    UDSOLGT


     WORKSHOP STRIK

    Dato: Søndag d. 28. april

    Tid: 9.30 - 12.30

    Sted: Helios Biograf 1. sal

    Banegårdspladsen 7

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: Max 15



    Multipatent er betegnelsen for en kæmpe guldgrube af spændende strik.

    Det er mønstre i flere farver, der danner de skønneste overraskelser, selv om man hele tiden kun strikker med en tråd af gangen.
    Nancy Marchant er den store udvikler af teknikker på dette felt, som har inspireret strikkere verden over.

    Multipatent er min favorit disciplin i strik.
    I dette kursus prøver du tre forskellige multipatent teknikker.
    Der strikkes med flere farver, dog altid kun én farve ad gangen.


    Medbring: Garn i to farver med klar kontrast, og pinde der passer til. 


    SE LISA

    BRODÉR PÅ DINE STRIKKEDE SKATTER

    UDSOLGT

    SIDSEL J. HØIVIK (NORGE)


    WORKSHOP BRODERI PÅ STRIK

    Dato: Søndag d. 28. april

    Tid: 10.00 - 13.00

    Sted: Levins Kultur Center

    Vestergade 3

    Pris: 360 kr

    Antal deltagere: Max 18


    For Sidsel er ikke et strikketøy ferdig, når det er ferdig strikket og montert. Det er da "the fun begins"!
    Sidsel elsker å hekle, brodere og pynte på sine modeller og gjøre de personlige og helt spesielle.
    Mange tenker, at Sidsels modeller er veldig kompliserte.
    Men, de er faktisk mye enklere enn de fleste tror.
    Du trenger ikke være noen superstrikker, men kommer langt med litt fantasi, noen enkle broderisting og en smule tålmodighet.

    På denne workshopen vil du lære hvordan Sidsel bruker og kombinerer helt vanlige sting på sine strikkemodeller. Hvordan man kan få tofarget mønsterstrikk til å fremstå avansert og fargerikt med stor WOW-effekt.
    Alle deltagere vil motta en mail i forkant med info om litt
    "hjemmelekser" og hva man skal medbringe til workshoppen.

    EFFEKTFARVNING MED PLANTEFARVER - FARV GARN TIL ET SJAL

    PLANTEFARVEREN LOTTE DENCKERT


    WORKSHOP PLANTEFARVNING

    Dato: Søndag d. 28. april

    Tid: 9.00 - 11.30

    Sted: FGU Bygningen v/Havnebadet


    Pris: 300 kr + materialeudgifter

    Antal deltagere: Max 12


    På denne workshop skal du arbejde med flerfarveteknikker med plantefarver, for at skabe dit helt eget flerfarvet garn, kun med brug af naturens egne farver.

    På workshoppen farver du både med moderne effektfarvningsteknikker samt klassiske plantefarvningsteknikker i ensfarvet.
    Garnet passer til en sjalopskrift, du får udleveret på dagen og som du kan strikke ud af dit hjemmefarvede garn.
    Der vil være flere farver at vælge i mellem, og du vil komme hjem med viden om plantefarvning, et lille kompendium med plantefarveopskrifter og dit helt eget plantefarvet garn, som du selv har farvet.
    Du bliver undervist af den erfarne underviser Lotte Denckert fra Plantefarveren.dk, som guider dig igennem alle processerne.

    Medbring 2 fryseposer til at transportere det fugtige garn hjem i.


    Materialepris: 300 kr (som dækker 200g garn og plantematerialer)

    KØB BILLET

    FRA FÅR -TID TIL FREMTID - en ulden tidsrejse 1 billet tilbage

    MAMA GARN OG ULD


    TALK

    Dato: Søndag d. 28. april

    Tid: 11.00 - 12.00

    Sted: Den Gamle Gaard

    Holkegade 1

    Pris: 120 kr

    Antal deltagere. Max 20



    Hvorfor er forskellige typer uldgarn så forskellige at strikke med? Og hvorfor ender den danske uld på forbrændingen, når vi strikker løs som aldrig før?

    Det får du svar på i dette foredrag, hvor Maria fra MAMA garn & uld tager os med på en kulturhistorisk fiberfærd fra oldtidens vildfår til nutidens globale tekstilindustri.

    Vi dykker ned i kulturhistorien bag fårehold og uldproduktion og hører om, hvordan begge dele har påvirket udviklingen af det danske samfund. Vi taler om forskellige uldtyper, og hvad de fortæller os moderne strikkere om tidligere generationers håndarbejde.

    Endelig ser vi på moderne garn og spår om, hvad fremtidens garnmarked vil byde på i en tid, hvor kravene til bæredygtighed og social ansvarlighed bliver stadigt højere.

    Om foredragsholderen:
    Maria Hvid Kargaard er cand.mag. i historie, selvlært strikdesigner og passioneret uldnørd. I 2020 grundlagde hun garnvirksomheden MAMA garn & uld, der specialiserer sig i at producere bæredygtigt kvalitetsgarn af dansk affaldsuld.

    Køb BILLET

    DOBBELTSTRIK MED 2 FARVER

    VIBEKE POPE UDSOLGT


    WORKSHOP STRIK

    Dato: Søndag d. 28. april

    Tid: 11.00 - 13.00

    Sted: Faaborg Museum

    Grønnegade 75

    Pris: 240 kr

    Antal deltagere: Max 15


    Dobbeltstrik er velegnet til strik, som skal ses fra begge sider - der er altså to forsider. I en hyggelig atmosfære lærer du dobbeltstrik at kende.


    Vi afprøver forskellige teknikker til:

    • Opslagning, aflukning og kantmasker.
    • Du får en let tilgang til at holde styr på hvordan du læser diagrammer og hvordan du finder vej i dem.
    • Du får tips og tricks til hvordan du for eksempel let kan slå mange masker op uden bøvl.

    Medbring rundpind på 3mm og en stump nål.

    Du får garn til strikkeprøver i to farver, som passer til pind 3mm




    SÆT DIT LYS I EN STAGE

    LISA RENNAR


    TALK

    Dato: Søndag d. 28. april

    Tid: 13.00 - 15.00

    Sted: Helios Biograf 1. sal

    Banegårdspladsen 7

    Pris: 240 kr

    Antal deltagere: Max 60



    Et foredrag om at gribe nuet, nyde livet, og give fuld gas for nydelsen.

    Vi kan så meget sammen, når vi mødes og strikker.


    Med mit design vil jeg gerne omfavne og hylde kroppen, formerne og bevægelserne.


    Med min baggrund i dans og bevægelse vil jeg i dette foredrag gerne sprede glæde ved kroppen, bevægelserne og sætte fokus på strik, der fremhæver og hylder kroppens former.

    Dette foredrag er også en opfordring til at tro på egne evner og muligheder.


    Om mig:

    Lisa Renner er indehaver af firmaet Pure Knit & Purl, der hører hjemme i Kolding.

    Pure Knit & Purl afholder kurser, events og udgiver strikkeopskrifter til håndstrik. 

    Desuden er der skabt en medlemsklub til inspiration og deling af strikkeglæden. 

    Lisa er en inspirerende foredragsholder, der kan inspirere til livsglæde og strikkelyst.

    Lisa Renner har udgivet 7 bøger og arbejdet som freelance strikdesigner hos bl.a. Madelinetosh og Burda Nordic.

    KØB BILLET

    Blær eller bæredygtighed?

    Sådan finder du vej i den grønne garn-jungle

    MAMA GARN OG ULD

    TALK

    Dato: Søndag d. 28. april

    Tid: 13.30 - 14.30

    Sted: Den Gamle Gaard

    Holkegade 1

    Pris: 120 kr

    Antal deltagere: max 20


    Antal deltagere: Max 20Flere og flere garnproducenter bruger bæredygtighed som salgsargument, nå de markedsfører deres produkter. Men hvad dækker begrebet egentlig over? Og har det overhovedet nogen værdi for dig, som strikker?

    Sammen med Maria fra MAMA garn & uld går vi bag om marketingflosklerne og kortlægger de reelle alternativer, du har, hvis du gerne vil strikke mere bæredygtigt. Foredraget bygger på de tankevækkende indsigter, som Maria selv har opnået på sin færd ind i den global tekstilindustri.

    Om foredragsholderen:
    Maria Hvid Kargaard er cand.mag. i historie, selvlært strikdesigner og passioneret uldnørd. I 2020 grundlagde hun virksomheden MAMA garn & uld, der specialiserer sig i at producere kvalitetsgarn af dansk affaldsuld.



    KØB BILLET
    Share by: