CAFE-MØDER

Cafémøde d. 18. april

Byskolen kl. 19.00 - ca. 21.00


Sidste møde for frivillige inden Garnfestivalen løber af stablen.

Vi skal have de sidste ender til at mødes, lappet de sidste små huller, så det hele bliver strikket sammen. Vi håber at så mange så muligt møder op, så alle kan føle sig sikre på de opgaver de har påtaget sig. Vi glæder os til at se jer.




Cafémøde d. 4. april på Klinten

Cafémødet afholdes denne gang på Klinten fra kl. 19.00 - ca. 21.00  Gratis kaffe/te og kage.


Karen Klarbæk giver os denne aften mulighed for at købe et nøgle af hendes bomuldsgarn – så vi får mulighed for at prøve kræfter med hendes patent i hækling eller i strik. *


Vi er kommet dertil i planlægningen, hvor vi skal have de sidste brikker på plads.

Vi havde en dejlig cafeaften sidst vi mødtes den 7. marts 2024 og fik stillet mange af ”dominobrikkerne” op. Vi mangler dog lige de sidste brikker og dem stiller vi op sammen den 4. april.

Vi har brug for jer, for at kunne lave en rigtig god garnweekend i skønne Faaborg. Vi har brug for frivillige og fik også sat mange navne på posterne sidst vi mødtes – TAK!

Anne har herefter udarbejdet et ”overblik” som er sendt ud på mail. ( klik på linket herunder, hvis du ikke har modtaget en mail) Du skal kunne finde dit navn ud for den opgave, som du har sagt ja til at varetage i festivalweekenden – de røde felter på arket, er de poster som vi mangler at få besat.

Måske det var noget, du har lyst at bidrage med – så sig endelig til 😊 Og deltog du ikke på cafemødet sidst, så kom bare, du kan sagtens nå at komme og være med! Kom på aftenen - vær med og lad os skabe et givende fællesskab med hinanden ❤️ Har du ikke deltaget i cafémøder før – så kom bare afsted og vær med. Husk at medbringe følgende til aftenen: * dit håndarbejde (du vil også finde masse inspiration i de andres håndarbejde * godt humør og lysten til fællesskab Vi vil gøre vores bedste for at skabe en garntastisk aften for jer alle. Vi glæder os.

Vi ses! - og husk det er på Klinten den 4. april 2024. Bedste hilsner fra bestyrelsen – Lisbeth, Anne, Johanna, Vibeke, Berit og Heid



SE DEN UDSENDTE FIL HER Se Karens hjemmeside Se lille film om bæredygtighed med Karen

Sådan siger Karen Klarbæk:

Om mig

Jeg har i mange år været passioneret hækler og lavet små lette opskrifter, som jeg har delt på min blog.

Siden er det blevet hæklede tæpper og sammenhæklingen af disse, som jeg har kastet sig over.
Over de seneste par år har jeg udgivet flere e-bøger om hækling, samtidig med mine jobs som udvikler og indkøber hos Stof og Stil, Søstrene Grene og Bog & idé har gjort mig i stand til nu at være selvstændig. Mine jobs vil fremadrettet være udvikling af kendte brands, forbindelsesskabende led mellem leverandører og kædekunder og udvikling af mit eget Karen Klarbæk brand.


Mit bomuldsgarn

Jeg har holdt mange foredrag og workshops i hækling, og er blevet opmærksom på, at folk havde meget svært ved at sammensætte en farveskala.
Sådan en observation handler jeg hurtigt på, og mit eget garn i egen farveskala er nu en realitet, Karen Klarbæks bomuldsgarn.
Det er bomuldsgarn i en rigtig lækker kvalitet og til billige penge. Begge dele er vigtige for mig.
Det skal være overkommeligt i pris, hvis man vil lave et stort tæppe og kvaliteten skal naturligvis være i orden.


E-bøger og opskrifter

Flere af mine opskrifter ligger til gratis download fra min blog. Du finder f.eks. opskrifter på hæklede vimpler, split-flag ranke, armbånd, påskeæg og meget mere.
På et tidspunkt begyndte jeg indsamlingen af de hæklede servietter vi alle kender fra 70'erne, for at lave opskrifter til dem, og på den måde genoplive en gammel dansk tradition.
Mine opskriftsbøger findes ikke kun som e-bøger, men også som trykte bøger. De kan også købes via hjemmesiden.


Med venlig hilsen
Karen Klarbæk

Cafémøder 2024




Kære alle frivillige og lokale aktører rundt om Knitting be the Sea


Vi håber, I er klar til et cafémøde sammen med os, vi får altid god energi i, at være sammen med jer – så vi melder klar på dæk herfra!

Du/I inviteres hermed til cafémøde torsdag den 7. marts 2024 kl. 19 Byskolen i Grønnegade.


Vi har igen i år slået masker op til en fantastisk garntastisk weekend den sidste weekend i april i Faaborg ’24 – se mere på www.knittingbythesea.dk Vi har slået en del masker op til denne festival og har nu brug for jeres hjælp til at skabe og flette det flotte mønster sammen, vi har tænkt os, alle skal have fornøjelsen af, at møde når de lander i og omkring Faaborg.


Vi mødes torsdag den 7. marts, hvor vi sammen får et overblik over lokationer, aktiviteter, opgaver samt events rundt i byen. Alle (incl. lokale aktører) inviteres med og vi kan allerede love jer, at vi i bestyrelsen, vil gøre vores bedste for at skabe en aften i fællesskabets tjeneste ❤️ Kom på aftenen - vær med og hør hvordan du kan bidrage til denne garnfestival ’24. Vi gjorde det så godt sammen i år 2023, så lad os gentage de gode toner. Apropos toner: Husk vi starter med fællessang med Katrine Muff fredag aften – se mere i programmet på hjemmesiden.


Er du lokal aktør – madsted, overnatning eller andet og har lyst at deltage denne aften, så vil vi rigtig gerne have en tilmelding fra dig – her på mailen senest den 4. marts – TAK – mail: knittingfaaborg@gmail.com Og har du ikke deltaget i cafémøder før – så tøv ikke med at komme og være med, vi lover der er plads til dig og os og alle andre vil gøre vores bedste for at hjælpe dig ind i fællesskabet.


Husk blot at medbringe: * dit håndarbejde (du vil også finde masse inspiration i de andres håndarbejde * godt humør og lysten til fællesskab * en kop til kaffe/te Vi vil gøre vores bedste for at skabe en garntastisk aften for jer alle og tak for jeres deltagelse i Faaborg Vinterdage 2024 ❤️


Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle! Bedste hilsner fra bestyrelsen –


Lisbeth, Anne, Johanna, Vibeke, Berit og Heidi PS.

Share by: